
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Bevægelser – i skov, vand og luft, med farver i sind, tid og sted.

Bevægelser
– i skov, vand og luft, med farver i sind, tid og sted
Mød tre malere fra Nordkysten
Annelise Lemche, Gilleleje, – Jan-Henrik Markussen, Lynæs, – Maiken Buchwald Christensen, Kikhavn
Åbent onsdage kl. 13.00 – 16.00 frem til 24. juni 2026. Gratis adgang.
Kulturstedet Lindegaarden slutter udstillingssæsonen af med et besøg af tre nordsjællandske kunstnere, der er fælles om deres glæde og ærefrygt for naturens farver og former.
De siger selv om deres værker:
Annelise Lemche, Claire Roucloux’s malerskole i Bruxelles, Kunstakademiet i Leuven og hos Mable Rose.
”Jeg har valgt at vise en serie fra Grønland og en med dansk vand. Grønland med dets mange facetter og historien helt tilbage til Erik den Røde sammen med Kalaallit Nunaat (menneskenes land) med gemte eventyr og isbjerge. Et land og et folk, som jeg holder meget af. Vandet tiltrækker mig i stilhed og opbrud. Havet har sit eget liv og sin egen melodi. Jeg kan ikke eksistere uden”.
Jan-Henrik Markussen, Lynæs, autodidakt, Holbæk Kunsthøjskole:
”Jeg håber, du vil synes om de værker, du her kan opleve. Den østlige del af Nordsjælland har mange smukke naturperler, hvilket præger mine motiver.
Mine farver er klare og ikke meget opblandede, hvilket kan give malerierne et lidt naivistisk præg. Det er vigtigt for mig, at du vil digte med og at billederne kan kick-starte erindringer og glæder hos dig.
Maiken Buchwald Christensen, Kikhavn, grafiker og illustrator fra Kunsthåndværkerskolen i København, nu Danmarks Designskole.
„Jeg maler i krydsfeltet figurativt/abstrakt og altid med farverne som dirigent. For mig er farverne afgørende for et billedes udtryk og udstråling. Jeg er overbevist om, at farver rummer energier, som påvirker både mig og mit publikum.”