Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Fra stiletter til svømmefødder. Cecilia Vanman fortæller om sit spændende liv som professionel eventyrer.

19. marts kl. 19:00 - 21:00

Køb billetter HER

Voksne: 95 kr.  Medl. af Kulturstedet Lindegaardens Venner: Gratis. Husk venligst at købe en gratis billet.

Fra stiletter til svømmefødder

Cecilia Vanman fortæller om sit spændende liv som professionel eventyrer. Cecilia forlod en karriere i modebranchen for at blive ekspeditionsleder og eventyrer. Det har bragt hende til nogle af klodens mest ufremkommelige egne.

Cecilia Vanman forlod en karriere i modebranchen for at blive ekspeditionsleder og professionel eventyrer. I foredraget tager hun os med på en række fascinerende projekter og helt tæt på naturen, hvor pukkelhvaler puffer til hendes gummibåd og isbjørne ånder hende i nakken. Vi skal blandt høre om filmekspeditioner i Arktis, sejladser med forskningsskibe under pirattrussel og hvordan den udfarende kraft til at være fuldtidseventyrer kommer igennem nærkontakten med ødemarken, lokale kulturer, mødet med vildt dyreliv og det at formidle de historier, hun bringer med sig hjem igennem foredrag, artikler og fotos.

Cecilia Vanman (f. 1971) er eventyrer, havpattedyrbiolog og ekspeditionsleder. Hun er den første danske kvinde der er blevet optaget som ’Fellow’ i The Explorers Club, verdens mest prestigefyldte klub for opdagelsesrejsende og eventyrere, og tidligere forperson for Kvindelige eventyreres Klub. Cecilia har blandt andet ledet filmekspeditioner for National Geographic Society og har som eneste dansker krydset Nordvestpassagen på tre forskellige ekspeditioner. Cecilia har senest, til søs i 2022, krydset fra Hawaii, igennem det sydlige Stillehav over Polynesiens øhav til New Zealand og Australien.

 

Detaljer

  • Dato: 19. marts
  • Tidspunkt:
    19:00 - 21:00
  • Begivenhed Kategorier: ,

Sted