Mange af de frivillige mødes på tværs af fællesskaber til Åben Søndag den 2. søndag i hver måned på Lindegaarden for at tage hånd om de opgaver, som skal klares. Der er en del frivillige, som kommer næsten alle åbne søndage, mens andre blot kommer af og til.
Vi starter med fælles morgenbord kl. 09.30, og mens vi nyder morgenkaffen, fordeler vi opgaverne imellem os, og så går vi i gang. Ved 13-tiden spiser vi frokost, og vi plejer at slutte ved 14-tiden.
Vi kalder det Åben Søndag, fordi alle er velkomne. Det er en god lejlighed for de frivillige til at mødes på tværs af fællesskaber, og det er en god mulighed for at møde nogle af Lindegaardens ildsjæle, hvis du gerne vil se om det at være frivillig på Lindegaarden og blive del af et fællesskab kunne være noget for dig.
Det er hyggelige søndage. Man løser de opgaver, man har lyst til, og så meget man har lyst. Man kan også bare komme forbi og hilse på – eller være med en times tid. Så hold dig ikke tilbage. Alle er som sagt velkomne.
Hvis du vil være frivillig, så se mere her
Lyder det som noget, du kunne tænke dig, så kontakt Jesper Grand på mail grandenator@gmail.com for evt. deltagelse i en Åben Søndag. Det er helt uforpligtende, og du kan her få en ide om, hvad frivilligt arbejde på Lindegaarden tilbyder. Du vil få tildelt en erfaren frivillig, som kan fortælle og vise rundt og være der for dig på dagen.