
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Gustav Klimt
22. september 2020 kl. 13:15 - 15:00

Nu kan du igen gå på Folkeuniversitetet på Lindegaarden!!
Og denne gang kan du blive kunst-klogere på maleren Gustav Klimt!
Over fire tirsdag eftermiddage i september og oktober vil mag.art. Tea Baark Mairey, der tidligere med stor succes har undervist på Lindegaarden, forelæse om den østrigske kunstner Gustav Klimt.
Hans billeder kredser om lidenskaben, erotikken og døden. Han er en af de helt store kunstnere i Wien i perioden omkring 1900. Kunsten var i opbrud, og en gruppe kunstnerne ønskede frihed til at udtrykke sig og søgte løsrivelse fra den etablerede og konservative kunstverden.
Klimt var en kontroversiel kunstner og førende figur i etableringen af Secession i 1897, der åbnede for en progressiv og international udstillingspraksis.
Wien var også byen, hvor psykoanalysens fader Sigmund Freud skrev sin Drømmetydning, der undersøger menneskets underbevidsthed og seksualitet, temaer, som særlig Egon Schiele og Oscar Kokoschka skulle udforske. De kredsede om dæmonerne i deres eget indre, underbevidsthedens sorte kræfter og seksualitetens drifter. Pris: Kr. 530,-
FOLKEUNIVERSITETET HOLD 1207
TIRSDAGENE D. 22. SEPTEMBER , 29. SEPTEMBER, 20. OKTOBER OG 27. OKTOBER KL. 13:15 – 15
Læs mere og tilmeld dig på Folkeuniversitetet:
https://www.fukbh.dk/…/kunst-arkitektu…/omkring-gustav-klimt