Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jeppe og Jazzhyænerne

12. februar 2023 kl. 15:00 - 16:00

Jeppe og Jazzhyænerne

Hvilken bedre start på vinterferien for børn (3-10 år) og voksne kan man tænke sig end en tur på Lindegaarden med Jeppe og Jazzhyænerne?

Go’e Sammen

Jeppe & Jazzhyænerne fortæller alle Danmarks børn, at de er go’e nok, og i fællesskaber bliver vi endnu bedre!

Sanger og tidligere børnetv-vært Jeppe Vig Find, der blandt andet er kendt fra Ramasjangs Lille Nørd, tager os sammen med sine jazzhyæner ind i jazzens magiske verden. Gennem sange og tekster med fokus på det at være barn anno 2023 kommer orkesteret rundt om mange af de spørgsmål, børn går rundt og stiller sig selv og os voksne. Musikken leveres af kendte jazzmusikere, som har været toneangivende inden for nyere danske jazz, bl.a. i orkestrene Girls in Airports og Horse Orchestra.

Med legende improvisationer, vilde soli og glad swing får børnene og deres voksne en forrygende tur rundt i jazzens skæve univers og bliver inviteret med ind i jazzens legeværelse fyldt med farverige toner, hvor vi skal digte, danse og til tider bare ligge helt stille og lytte til de historier, som musikken fortæller. Det bliver en søndag eftermiddag, hvor både store og små kan nørde med jazz.

Line-up: Jeppe Vig Find/vokal – Jeppe Højgaard/saxofon – Mathias Holm/piano/keyboards – Bjørn Heebøll/trommer – Nicolai Claesson/bas

Pris 40 kr. for voksne. Børn er gratis.

Detaljer

Dato:
12. februar 2023
Tidspunkt:
15:00 - 16:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangører

Lyngby-Taarbæk Jazzklub
Søndagsmatinéerne

Sted

Kulturstedet Lindegaarden
Peter Lunds Vej 8
Kgs. Lyngby, 2800
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside