Billetter: 175 kr og gratis for medlemmer af Lindegårdens venner. Køb billet HER Vennerne bedes venligst klikke på billetkøb og vælge en gratis billet.
Middle East Peace Orchestra blev modtaget på overvældende vis af såvel publikum som presse både herhjemme og i udlandet. Orkestret har gennem årene besøgt små og store spillesteder og festivaler i hele verden for at sprede et musikalsk budskab om fred og samhørighed på tværs af modsætninger og nationale grænser. Overalt har orkestret begejstret publikum med sit medrivende, virtuose spil og med sit idégrundlag om at skabe fred mellem mennesker. Musikken favner alt fra jødisk klezmer til mellemøstlig Makam, og musikerne har bl.a. arabisk, dansk og jødisk baggrund.
Ensemblets medlemmer er håndplukkede og blandt de førende på deres felt. De har alle viljen og lysten til at gå ind i hinandens musikalske kultur og lære hinandens musik at kende. Resultatet er en musikalsk smeltedigel af mellemøstlig musik med et velgørende og anderledes udtryk, som bygger bro mellem kulturer og mennesker og samles i en ny unik klang med et fælles håb om fred.
Henrik Chaim Goldschmidt, tidligere solooboist i Det Kgl. Kapel, er stifter af både Middle East Peace Orchestra (nu kaldet Middle East Peace Ensemble) og Goldschmidts Musikakademi, en gratis musikskole på Nørrebro for muslimske, jødiske og kristne børn. Akademiet blev grundlagt i 2011, og en ny afdeling blev i marts 2019 oprettet i Aalborg. Henrik var solooboist i Det Kgl. Kapel 1986-2022 og har desuden været ansat i Berliner Filharmonikerne, Det Filharmoniske Statsorkester i Hamborg, DR Symfoniorkestret og har repræsenteret Danmark i The World Symphony Orchestra.
Han komponerer moderne, jødisk musik til sine egne ensembler samt til film og teaterforestillinger. Hans version af ”Gabriel’s Oboe” har opnået flere end 17 mill. visninger på YouTube! Henrik har gennem årene modtaget en lang række udmærkelser, bl.a. Jakob Gade Prisen, Det
Kongelige Teaters Pris,Dansk MusikerforbundsHæderspris, EmilHolms Legat, WilhelmHansen Fondens Hæderspris, H.C. Lumbye Prisen og P2-prisen som ”ÅretsIldsjæl” (for sit arbejde med Goldschmidts Musikakademi). I september 2021 modtog han som den første dansker nogen sinde PL-prisen på kr. 100.000 ”for sin enorme indsats for musikalsk samarbejde på tværs af sprog, kultur og religion – ude i verden og her i Danmark”, og i november
2022 modtog han den store hæderspris på kr. 750.000 fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.
Anders Singh Vesterdahl er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium (nu Syddansk Musikkonservatorium) Han har desuden spillet et stort repertoire af rytmisk musik, balkan- og sigøjnermusik og spiller jævnligt sammen med den navnkundige sigøjnermusiker Lelo Nika, der regnes for verdens bedste.
Han har optrådt som solist ved koncerter i det meste af Europa og i Pakistan og har spillet som solist i DR, med Odense Symfoniorkester, Det Kongelige Kapel og tyske Vogtland Philharmonie. Han har vundet flere konkurrencer, bl.a. UNESCOs internationale konkurrence for harmonika i Wiesbaden. Han har medvirket på adskillige CD’er med så forskellige grupper som II Bastardo, Fra de Varme Lande og Kenneth Bager. Som prisvindende komponist
har han skrevet musik til bl.a. Jytte Abildstrøms Teater, Uppercut Danseteater, danseperformancen Universe, og han er en af hovedkomponisterne bag The Middle East Peace Ensemble’s originalmusik.
Bilal Irshed er palæstinenser og har spillet strengeinstrumentet oud siden 13-års alderen. Han er uddannet ved Akademiet for Musik og Dans i Jerusalem og har arbejdet sammen med bl.a. Arabic Music Orchestra of Nazareth. I 2006 arbejdede han som musiklærer og kunstnerisk leder på Dhow Country Music Academy i Tanzania. Derudover er han stifter af Bilals Trio og ensemblet The Fifth String, som begge spiller klassisk, arabisk musik i nye fortolkninger. Danske P2-lyttere vil desuden kende Bilal Irshed fra programmet ”En duft af Orienten”, hvor han sammen med Henrik Goldschmidt anviste
en guide til den arabiske musiks historie.