Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Kulturcafé Nordengland – fra Beatles til Brontë. Rejseforedrag

23. oktober kl. 19:00 - 21:00

Kom med Julie og Jesper på en kulturhistorisk rundrejse i det nordlige England – og hør om litteraturen, landskabet, musikken og menneskene.

The Lake District i det nordlige England er ét af landets mest besøgte turistområder – og har været det, siden William Wordsworth i det 18. århundrede med sine rejsebeskrivelser placerede det øverst på turisternes ønskeliste. I dag er området stadig guddommeligt smukt og samtidig rigt på kulturelle oplevelser. Lidt længere mod nord markerer Hadrian’s Wall Romerrigets gamle grænse til barbarernes land, mod syd breder de gamle arbejderbyer Manchester og Liverpool sig med deres industri- og musikhistorie, og langs østkysten ligger borge, klostre og søfartscentre som perler på en snor.

Julie Garde og Jesper Christoffersen tager os med på en rejse rundt i Nordengland, hvor vi hører om forfatterne William Wordsworth, Beatrix Potter og søstrene Brontë, der alle lod sig inspirere af de smukke landskaber, Liverpools rige musikhistorie med the Beatles som kronen på værket, og de mange andre store personligheder fra kejser Hadrian til kaptajn Cook, der var med til at gøre Storbritannien til et imperium.

Der fortælles i ord, lyd og billeder og serveres kage til kaffen.

Julie Garde er cand.mag. i Moderne kultur og kulturformidling og Jesper Christoffersen er bibliotekar. De siger: – Vi er rejselystne og har indenfor de sidste 25 år besøgt over 40 lande og lægger vægt på kulturen, naturen og litteraturen, når vi rejser.

Pris: Medlemmer af Kulturstedet Lindegaardens Venner: 60 kr. incl. kaffe og kage. Andre: 75 kr. incl. kaffe og kage.

Billetter købes i døren

 

Detaljer

Dato:
23. oktober
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Kulturstedet Lindegaardens Venner

Sted

Kulturstedet Lindegaarden
Peter Lunds Vej 8
Kgs. Lyngby, 2800
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside