På tur i Mælkevejen igennem rum og tid
Foredrag ved Mia Sloth Lundkvist, adjunkt i astrofysik ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Mia Sloth Lundkvist er adjunkt ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Hun er medlem af Det Nationale Instrumentcenter for Dansk Astrofysiks bestyrelse og er den danske repræsentant i Nordisk Optisk Teleskops Observing Programme Committee.
Hans Kjeldsen, professor i astrofysik ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.Hans Kjeldsen har gennem snart en menneskealder forsket og undervist i astrofysik. Omdrejningspunktet for hans forskning er undersøgelser af stjerner og exoplaneter – altså planeter der kredser om andre stjerner end Solen – ved brug af data fra både rumteleskoper og jordbaserede teleskoper. Hans Kjeldsen (f. 1963 i Aarhus) er uddannet cand.scient. i astronomi fra Aarhus Universitet i 1989 og fik efterfølgende sin ph.d.-grad samme sted. En del af ph.d.-projektet foregik ved Nordisk Optisk Teleskop på La Palma. Fra 1992 til 1993 var han ansat ved Det Europæiske Sydobservatorium i Tyskland, og siden 1994 har han været ansat ved Aarhus Universitet, hvor han i 2013 blev udnævnt til professor.
Kom med på en rejse – både i tid og rum – rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum
Arrangementet er gratis men man bedes reservere en gratis billet.