Skønheden i sydvestgrønland. Foredrag ved geolog Gabrielle Stockmann
Dette foredrag er det første af 2 foredrag om Grønland. Det andet finder sted mandag d. 23. september kl. 19. Se nærmere om det andet foredrag her på hjemmesiden under datoen.
Pris: Samlet rabat-pris for 2 foredrag: Medlemmer af Kulturstedet Lindegaardens Venner og Foreningen Norden, Lyngby-Taarbæk afd: 100 kr. pr. person. Andre: 130 kr. pr person
Pris for 1 foredrag: Medlemmer af Kulturstedet Lindegaardens Venner og Foreningen Norden, Lyngby-Taarbæk afd: 60 kr. pr. person. Andre: 75 kr. Max. deltagerantal: 50 pr. foredrag. Max 4 billetter pr. person
Køb billetter HER
Blandt nordboruiner, moskusokser, mineventyr og en undersøisk søjlehave i Sydvestgrønland, med geolog Gabrielle Stockmann
I et lille hjørne af Sydvestgrønland, tidligere kaldet Ivittuut kommune, finder man naturperler og kulturhistoriske seværdigheder, herunder adskillige nordboruiner. Området har spillet en vigtig rolle, ikke kun for Grønlands historie, men også Europas og måske været afgørende for udfaldet af 2. verdenskrig.
Her findes nemlig sjældne og vigtige mineraler for industrien samt naturskønne områder med vandfald og orkidéer og et unikt naturfænomen af tusind korallignende mineralsøjler med et usædvanligt rigt dyreliv under vandet. Moskusokser trives her i stort antal og rører sig frit rundt i den nu nedlagte mineby Ivittuut og på den gamle flådestation Grønnedal. Velkommen til et foredrag om Arsukfjorden og Ikkafjordens særheder og seværdigheder i ord og enestående billeder – over og under vandet.
Geolog Gabrielle Stockmann har forsket på Ikkafjordens mineralsøjler siden 1995 og har boet i perioder på Flådestation / Station Grønnedal i Sydvestgrønland.