Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Vand // Kant Kunstnergruppen APORIA. Udstilling

26. august kl. 13:00 - 16:00
Serie af begivenheder (Se alle)

Vand//Kant Kunstnergruppen Aporia

Medvirkende kunstnere er Eva Hvelplund, Karen Villia Jensen, Laura Bach Skou, Nina Schlemm, Pia Metz Mørch og Vibeke Jensen. Fotocollage: Eva Hvelplund.

Vandet kalder på vores opmærksomhed. I verden. I vores bevidsthed. Som ressource. Som trussel. Helt bogstaveligt har vandet gennem lang tid fyldt meget udenfor vinduerne i Kulturstedet Lindegaarden, mens et nyt bassin til lokal afvanding af regnvand - også kaldet Bondebyens Gadekær - har taget form på Peter Lunds Vej i Kgs. Lyngby.

Kunstnergruppen APORIA, der består af seks medvirkende, har taget udfordringen op: at fortolke vandet og at give fortolkningen kant. De medvirkende kunstnere er Eva Hvelplund, Karen Villia Jensen, Laura Bach Skou, Nina Schlemm, Pia Metz Mørch og Vibeke Jensen.

Kunstnergruppen APORIA bruger medier som maleri, grafik, fotocollage, tegning og videoklip, og de materialiserer herigennem deres individuelle relation til udstillingens tematik.

 

VAND SKILLER ∙ VAND UDEFRA ∙ OPPEFRA ∙ NEDEFRA ∙ INDEFRA

VAND VENTER VI PÅ ∙ GLÆDER OS TIL ∙ FRYGTER VI OG HÅBER PÅ

VAND TAGER OG GIVER LIV ∙ VAND ER DER, VI KOMMER FRA ∙ VI ER VAND

VAND ∙ LÆNGSEL ∙ LYST ∙ UDLÆNGSEL ∙ HJEMLÆNGSEL ∙ TRØST

Vandet er meget mere end det, og på Kulturstedet Lindegaarden ser vi frem til at fordybe os på flere niveauer i dette element.

Detaljer

Sted