Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jorden Rundt med Malene Kjærgård

13. februar 2022 kl. 15:00 - 16:00

Forestilling for børn

Hvorfor ligner Hawaii en kæmpestor chokoladekage? Hvorfor er Ernesto’s mor så skrap på øen Trinidad? Og hvorfor vil Malenes morfar have chili con carne og ikke blomster på sin grav, når han er død? Til en koncert ”Jorden Rundt”, kommer børnene med på en interaktiv musikalsk rejse hvor de bl.a. vil kunne opleve “De Dødes Dag” i Mexico, en sladrefest på Trinidad, få mulighed for at slappe af på Copacabana, danse løs i Ghana eller tage med på verdens længste togtur gennem Rusland. Børnene vil møde historier, der giver dem en fornemmelse af, at alle børn på jorden i grunden har meget til fælles.

Historien

Malene er på ferie hos sin morfar. Tiden står stille og hun keder sig. Derfor går hun på opdagelse på morfarens gamle loft. Her finder hun hans store, gamle rejsekuffert, som indeholder souvenirs og fund fra alle hans rejser i hele verden.

Koncert

Til koncerten hjælper børnene med Malene med at undersøge kuffertens indhold og børnene vil blive ført ind i små historier om de respektive lande. De vil blandt andet komme med på togtur igennem Rusland, komme med til byfest på øen Triniadad, tage en slapper på stranden på Copacabana, komme til tromme- og dansefest i Ghana og med på cykeltur igennem København.

Det er jazz i børnehøjde, der lader sig inspirere af musik fra de mange forskellige steder i verden, og det vil være svært at sidde stille, når de mange farver, lyde, stemninger og indtryk skyller ind over publikum.

Både børn og voksne vil blive inviteret til at være aktive medspillere i koncerten og i hvordan historien denne dag udvikler sig….

Line up: Malene Kjærgård/vokal – Maj Berit Guassora/trompet, ukulele, percussion – Johannes Wamberg/guitar – Tobias Dall/kontrabas – Tira Skamby/percussion

– vinder af Danish Music Award, Børnejazzprisen 2020 og Carl Prisen “Årets Børnekomponist” 2021

​Pris 40 kr. for voksne. Børn er gratis.

Detaljer

Dato:
13. februar 2022
Tidspunkt:
15:00 - 16:00
Begivenhed Kategorier:
, ,
Hjemmeside:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/2wowsg5ege

Arrangører

Lyngby-Taarbæk Jazzklub
Søndagsmatinéerne

Sted

Kulturstedet Lindegaarden
Peter Lunds Vej 8
Kgs. Lyngby, 2800
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside